mandag den 1. marts 2010

Foråret er på vej.....

Det er den første marts og solen skinnede i eftermiddags. Hvor er det altså bare skønt, glæder mig til foråret for alvor kommer og til det bliver sommer. Det er så livsbekræftende at se blomsterne spire, græsset gro og når fuglene vækker en om morgen. Wee! Glæder mig, glæder mig, glæææder mig.
Klokken er 18 og det er stadig lyst, det er altså bare herligt!

Men det jeg egentlig ville, var at dele denne skønne opskrift med jer. Det skal lige siges, at jeg ikke er særlig vild med gris, altså svinekød. Så når jeg laver deller er det kyllingefrikadeller og mmm hvor det smager.

Her får i den lige

Grys kyllingedeller:
500 g hakket kyllingekød
1 æg

3 mellemstore revet gulerødder
2 hakket fed hvidløg
2 hakket mellemstore løg
Ca. 1,5 dl. Havregryn
Minimælk eller skummetmælk til ønsket konsistens
Krydderier: fx chili, paprika, salt og peber

Kyllingekødet blandes i en skål med æg, gulerødder, løg og hvidløg. Derefter puttes havregrynene i (i stedet for mel) og herefter så skal der mælk i, plejer ca. at komme 2 dl i, men man skal bare hælde den mængde i der er passende, altså så massen er klistret, dog ikke for flydende. Farsen røres nu rigtig godt rundt og til sidst skal der krydderier i.
Farsen skal formes som almindelig deller og steges i god olivenolie.
 Som noget ekstra kan der komme følgende ingredienser i:
Rød peberfrugt - finhakket
Soltørrede tomater – finhakket

Har desværre intet billede, men næste gang jeg kokkerere skal jeg nok tage et billede :-)

1 kommentar: