fredag den 5. marts 2010

Lækre sunde burgerboller

Min mor er fantastisk til at bage, derfor ligger jeg lige en af hendes opskrifter ind på min blog. Nemlig hendes super lækre & sunde grahams bugerboller.

Burgerboller grahams 12 stk.
af Janne Skagbæk Jensen

1 pk. gær (eller blot det halve og lad dejen stå natten over)
4 dl. lunkent vand
1 dl. cultura
2 tsk. salt
200 g revne gulerødder
160 g grahamsmel
ca. 550 g hvedemel
1 æg til pensling
sesamfrø

Opløs gær i vand i en stor skål. Tilsæt cultura, salt, gulerødder, grahamsmel og det meste af hvedemelet. Ælt dejen rigtig godt igennem, og tilsæt mere hvedemel, så dejen netop slipper fingrene.

Lad dejen hæve 30 min.

Del dejen i 12 stk. og form hver stykke til en bolle, lad bollerne hvile 5 min. på bordet.
Læg bollerne på en bageplade med bagepapir og tryk dem flade, til en diameter på ca. 12 cm = 6 stk. på en plade.
Pisk ægget sammen og pensl bollerne. Drys med sesamfrø.
Lad Bollerne hæve i ca. 30 min.
Bag dem i ovnene ved 180 grader i ca. 15 - 20 min. til de er gyldenbrune på toppen.

Brug bollerne mens de er nybagte og frys evt. resten ned med det samme.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar